"Jeg har lige lyst...

Jeg har lige lyst til at fortælle om hvad patchwork kan udrette.

Min skønne veninde Lisbeth, kørte helt ned i sit kontorjob, som hun havde bestridt i 15 år. Dårligt arbejdsmiljø og stress var med til at hun blev sygemeldt og dernæst fyret.

Som hun selv udtrykker det, så var det hendes lyst til patchwork, der holdt hende oven vande de sidste par år i jobbet. Så nu var hun kommet i de arbejdsløses klub, med alt hvad det indebærer. Jobsøgningen gik ikke særlig godt, der var ikke rigtig bud efter en årgang 50.
Men det skulle være "lyv", nu ville hun selv forme sit liv og beskæftige sig med noget, der gjorde hende glad. Gå-på-mod og et lyst sind fik hun i barselsgave, og nu gik det stærkt.

Hun fik startet nogle tekstilkurser op i 2006 sammen med Susanne, en anden dejlig veninde. De blev tilknyttet aftenskolerne, men pyh, det var sejt at komme i gang, men siden har de dog kørt et par faste hold. Et kreativt formiddagshold hver tirsdag og et aftenhold i grundlæggende patchwork. Her ud over underviser hun nu lokalforeninger i Østjylland.

Nu begyndte der at falde appelsiner ned i hendes turban, da hun i 2007 fik tilbudt et job 2 dage om ugen i Hoffmanns Hobbyforrretning i Århus. Det er noget, der passer hende. Der sælges patchworkstoffer og alverdens tilbehør til alt indenfor hobby, men det bedste er kontakten med kunderne, som hun kan vejlede og hjælpe. Hun skal jo af med nogle af sine mange ideer, og det får kunderne så glæde af.

Der blev snakket om, hvor dejligt det ville være, hvis der var en i Århus området , der kunne quilte vore patchworkarbejder, altså en der quiltede på langarms maskine. Men, men det var der jo ikke. Hvad gør man så, åh jo, man køber da en selv og lærer at sy på den.

Nu sagde Lisbeth farvel til dagpengene og åbnede Quilteriet her i Århus i september 2007, og det er gået over al forventning. De østjyske kunder har taget godt imod Lisbeth og ikke mindst Quilteriet.

Ja, hun har gang i den, 3 jobs, et hjem med mand, børn og børnebørn og så sin elskede campingvogn. Alt bliver passet, ja ikke at forglemme veninderne, vi bliver aldrig glemt. Men hun har lovet sig selv, at hver 3. fredag vil hun holde fri og bare gøre noget for sig selv som at sidde ved sin symaskine derhjemme eller tage på udflugt, ja hvem ved. Men lur mig, om hun ikke får alle de fantastiske ideer til at bundfælde sig på netop disse dage.
Jeg kender ingen, der kan få mig til at puste og stønne ved bare at høre, hvad hun har lavet eller skal nå og så når det. Men som man siger "Lysten driver værket".

Kære Lisbeth, held og lykke på din vej, og tak for det fantastiske arbejde på mit bryllupstæppe.
Bodil."